Vælg en side

Freds- og konfliktforskning i Danmark

 

Freds- og konfliktforskning i Danmark

RIKO anbefaler, at danske beslutningstagere investerer i at oprette en permanent freds- og konfliktforskningsinstitution til at styrke Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske indsatser.

  1. Hvad er problemet?

Danmark har brug for en permanent institution for freds- og konfliktforskning, der kan ruste os til at træffe bedre valg, før vi handler, så vi kan blive bedre til at forebygge og håndtere fremtidige konflikter

Danske indsatser foretages i høj grad uden et velfunderet videns- og beslutningsgrundlag. Dette risikerer at gøre ondt værre i de nationale og lokale indsatsområder og at øge truslen mod Danmark:

  • Der er bred politisk opbakning til, at Danmark yder meget over en bred kam med militære og civile indsatser og bistand i konfliktramte lande. Alligevel viser den nyligt offentliggjorte udredning om Danmarks krigsdeltagelse, at danske interventioner ofte foretages uden en fyldestgørende forståelse for den konfliktsituation, vi griber ind i.
  • Dette på trods af, at forskning og vores egne erfaringer viser, at indsatser, der ikke har forståelse for lokale konflikt-dynamikker, risikerer at gøre ondt værre for de berørte parter og kan øge truslen mod Danmark. Det er den danske krigsdeltagelse i Libyen og Afghanistan et konkret eksempel på.
  • I et mindre land som Danmark, bør der være lige så stor tværpolitisk opbakning til at sikre viden om de konflikter, vi overvejer at engagere os i, som der er til at handle – så vi sikrer at vores bidrag rent faktisk virker og ikke ender med at gøre situationen værre.

Vi investerer ikke i fredsopbygnings- og konfliktforebyggelsesekspertise ligesom vores naboer, hvilket resulterer i improviseringer og lappeløsninger –  frem for læring og innovation:

  • I modsætning til alle andre lande i Nordeuropa og Norden, har Danmark ikke en permanent freds- og konfliktforskningsinstitution[1].
  • Mens der findes lommer af freds- og konfliktforskning rundt om i Danmark, herunder på DIIS, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, herunder Center for International Konfliktløsning (CRIC), er disse institutioner adspredte og i mindre grad koblet til praksis.[2] Samtidigt er fredsforskning trængt i baggrunden af mere militært orienterede områder med manglende fleksibel, tilstrækkelig og langvarig finansiering.
  • Dette betyder, at beslutningstagere mangler et sted at finde den fornødne ekspertise til at træffe informerede beslutninger samtidig med, at der ikke uddannes nye folk til at gøre Danmark klogere på holdbare internationale løsninger.
  1. Hvad bidrager en freds- og konfliktforskningsinstitution med?

Bliver vi bedre til at forstå og forebygge konflikter, gør det os til en bedre og mere relevant samarbejdspartner i international sammenhæng, hvor vi kan levere gennemtænkte og omkostningseffektive bidrag, redde flere menneskeliv og samtidig udsætte danske udsendte for mindre risiko.

En permanent ramme for freds- og konfliktforskning bidrager til at optimere og samtænke indsatser – ved at mindske risici og trusler, samt ved at skabe mere bæredygtige, billige løsninger med større gennemslagskraft:

  • Det er veletableret, at forebyggelse og konfliktforståelse er den billigste måde at arbejde med konflikter på og samtidig den mest effektive måde at undgå følgevirkninger, såsom terror, flygtningestrømme og epidemier. Med en stærkere institutionel ramme for freds- og konfliktforskning opbygges den kvalificerede og tværfaglige ekspertise, der er nødvendig for at levere gennemtænkte bidrag med færre risici for tab af menneskeliv.
  • I det tværfaglige samarbejde og rammen som en forskningsinstitution skaber, bliver vi også bedre til at bygge bro mellem teori og praksis og øge samtænkningen af indsatser inden for kerneområder, herunder klima, udviklings, humanitære og sikkerhedspolitiske indsatser samt handel.
  • Hermed kan der skabes større sammenhæng på tværs af konfliktcyklussen (før, under, efter konflikt) og sikres større gennemslagskraft. Det er særligt vigtigt i takt med, at vores indenrigs- og udenrigspolitik bliver mere og mere sammenkoblet.

 

Gennem en institutionel kapacitet i fredsopbygning og konfliktforebyggelse kan Danmark udnytte det nordiske ‘fredsbrand’, finde sin egen ‘niche’ og herved positionere sig stærkere:

  • Danmark har en lang historik som stor bistandsyder med stærkt fokus på køn, ligestilling og unge i vores internationale arbejde og en udviklet international militær kapacitet i forhold til nabolande. Desværre halter vi bagud som fredsaktør.
  • Mens nordiske lande er stærke i mægling, har Danmark en mulighed for at bygge på og komplementere eksisterende kapaciteter ved for eksempel at specialisere sig i tidlig forebyggelse og fredsopbygningsindsatser.
  • Et stærkere omdrejningspunkt for freds- og konflikttænkning i Danmark med kobling til praksis kan også i højere grad bidrage til at styrke koblingen til det danske civilsamfund, som allerede har arbejder med fred og konfliktløsninger i forskellige kapaciteter og på forskellige niveauer, herunder med lokale partnere.
  1. Hvad findes der allerede, og hvad har vi brug for, for at det skal lykkes?

Der findes allerede eksempler på forskellige strukturer for freds- og konfliktforskning samt praksis-netværk, der kan bygges på. Dog kræver det finansiering med en gennemtænkning af den konkrete struktur og forankring for den givne institution – hvilket bør konsulteres med aktører i feltet.

 

Der findes eksisterende strukturer for fredsforskning i Danmark med kobling til uddannelse og praksis, der kan bygges på – som også viser, at der er stor appetit for at investere yderligere i konfliktforståelse og fredsopbygning:

  • Center for International Konfliktløsning (CRIC) er et eksempel på en eksisterende institution, som bidrager til at udbyde freds- og konfliktstudier til at uddanne unge i Danmark, eksempelvis via specialiseringen i Internationale Relationer og Konfliktløsning v. Københavns Universitet. Dog mangler disse midler, og specialiseringen står til at blive lukket i 2020.
  • Interessen for uddannelse i freds- og konfliktstudier er stor hos danske unge, hvilket har resulteret i at flere danskere nu uddanner sig i netop dette på Malmø og Lund Universitet. Derudover har en gruppe unge studerende oprettet den første studenterforening, Consilium, med fokus på freds- og konfliktstudier, som holder til på Københavns Universitet, men bringer studerende sammen fra mange forskellige studieretninger.
  • Det danske civilsamfunds-samarbejde ‘Netværket for Konfliktforebyggelse og Fredsopbygning’, er også et eksempel på et tværfaligt og bredt samarbejde af praktikere fra civilsamfundet, som opererer på forskellige stadier af internationale konflikter, der ønsker at styrke kapaciteten og viden om fredsopbygning og konfliktforebyggelse i deres arbejde.
  • En permanent institution kunne være bindeled mellem den fredsforskning, der allerede findes på de forskellige universiteter i Danmark og eksisterende civilsamfundsnetværk.

Årlig og fleksibel finansiering er bærende for at en sådan institution bliver relevant, og dens konkrete udformning bør overvejes nøje og i samarbejde med nøgleaktører i feltet (både forskning og praksis):

  • Det anbefales, at der sikres årlig og fleksibel finansiering til en fredsforskningsinstitution med kobling til uddannelse og praksis.
  • Den specifikke institutionelle ramme bør diskuteres og overvejes grundigt via dybdegående konsultationer – både i forhold til placering og den specifikke forankring og kobling til andre eksisterende institutter og netværk. Det er vigtigt, at sådan en institution ikke underminerer og udvander eksisterende fredsopbygningsaktiviteter, men at der bygges på eksisterende viden og kapacitet.
  • Et konkret eksempel kunne være at udstyre en given institution med en analytisk standby force, som kunne mobilisere international og dansk ekspertise og sammen med praktikere hurtigt producere korte analyser og input til håndtering af nyopståede konflikter.

[1] Mens institutioner i Norden tæller PRIO, Norge, Uppsala, Lund og Malmö i Sverige, er der også gode eksempler i Europa. Fx er Berghof Foundation, Tyskland, og Oxford Research Group, England, eksempler på to institutioner, som er stærke i fredsforskning og at forbinde denne med praksis.

[2] Der er desuden en række danske ngo’er, der er aktive på dette område med forskning med henblik på at informere deres praksisser, men dette arbejde er ikke altid forbundet med det fra andre aktører inden for området, den akademiske verden og beslutningstagere.

Om DKiVerden

DkiVerden søger at belyse dansk udenrigs-politik og sætte den på dagsordenen i valg-kampen 2019, samt gøre forebyggelse af voldelig konflikt til genstand for opmærksomhed.

 sociale medier